NyInvestor

Etoro - så er du advaret

November 09, 2020

Passiv Invistering

Etoro virker til at være overalt på nettet I disse dage. Dette er delvist pga. deres meget belønnende affiliate programmer. Finansblog forfattere står til at tjene mange penge hvis du åbner en Etoro konto efter du har været på deres hjemmeside. Derfor var jeg ikke overrasket da min veninde kom til mig i sidste weekenden og spurgte til min mening om Etoro. Hun skulle til at investere for første gang og havde hørte en del om deres 0% kurtage handler. Jeg har for det meste handlet på Saxobank, men tænkt at det var værd at undersøg Etoro. Det kunne jo være at jeg selv kunne spare nogle penge ved at skift til Etoro! Den oprindelige ide med denne artikel var at sammenligne Etoro med andre danske investeringsplatform, men jo mere jeg læste om Etoro, jo mere blev denne artikel til en advarsel. Denne artikel indeholder derfor flere punkter du skal være ekstra opmærksom på hvis du overvejer at bruge Etoro som investeringsplatform. I artiklen bruger jeg Saxobank som sammenligningsgrundlag da det er dem jeg har mest erfaring med. Jeg er ikke sponsoreret af Saxo Bank på nogen måder og har ingen tilknytning til dem.

Skjulte gebyrer

Netop fordi mange kigger på kurtage som det ultimative mål for hvor billig en investeringsplatform er, så forsøger mange af serviceudbyderne at flytte gebyrerne så de ikke er gennemsigtig. Her er en liste hvor skjulte gebyr sammenlignes mellem Etoro og Saxobank

Etoro Saxo Bank
Vekselgebyr 0,5% 0,5%
Inaktivitetsgebyr 10 USD 0
Indbetalingsgebyr 1,5% 0
Hævegebyr 5 USD 0

Når man har en dansk konto på Etoro, er der et indforstået gebyr på 1,5%, da Etoro automatisk veksler din penge til Dollars. Med mindre man har en konto med USD, er det nødvendigt at betale 1,5% i vekselgebyr når man tilføjer penge til sin konto. Når man derimod hæver penge fra sin konto er man tvunget til at betale 0,5% i vekselgebyr + 5 USD. På grund af de skjulte gebyrer, er det ikke så overskueligt, at se hvor meget det koster at handlepå Etoro. Jeg har derfor lavet en tabel hvor man kan sammenligne prisen for at handlel for 1000, 10.000 og 100.000 kr. mellem Saxobank og Etoro. I tabellen nedenfor kan man se prisen mht. køb af den populære ETF: Vanguard S&P 500 ETF (VOO).

1.000 kr 10.000 kr 100.000 kr.
Saxo Bank 17,78 kr. 62,78 kr. 600 kr.
Etoro 5 kr. 150 kr. 1500 kr.

Priserne kan variere afhængig af hvilken valuta og aktier man handler med og de tilhørende spreads. Hævegebyret på 5 USD er heller ikke taget med i beregning. Man kan dog roligt sige at det ikke kan betale sig at bruge Etoro, hvis de individuelle handler man laver har en værdi af 10.000 dkk eller derover. Det er generelt en dårlig ide at handle for så små penge som 1000 kr. da gebyrerne vil spise en stor del af din gevinst.

Afslappet forhold til EU-lovgivning

Tillid er en vigtig del ved valg af en platform. Man skal have tillid til at investeringsplatform agere i din bedste interesse som kunde. Man skal have tillid til at ens penge og investeringer er i gode hænder og at ens formue er beskyttet i tilfælde af, at virksomheden går konkurs. Alle investeringsplatforme som udbyder deres tjenester indenfor EU skal følges ESMAs regulering som f.eks. MiFID II og PRIIPs. Disse lovgivninger er der for at beskytte investorer og sørge for at virksomheder ikke agerer i strid med investorernes interesser! Det er den regulerende myndigheds ansvar at sørge for at serviceudbyderen overholder både lokal og europæisk lovgivning. Mange investeringsplatforme er reguleret af Cyperns regulerende myndighed (CySec) da de er kendt for at være lemfældig over for virksomhedernes manglende opfyldelse af lovgivning. Etoro, som mange andre investeringsplatform, er reguleret af CySec. Etoro’s historik med CySec er heller ikke strålende. Tilbage i 2013 betalte de 50,000 euro som afgørelse på en sag der omhandlede manglende opfyldelse af EU-lovgivning. Et link til sagen kan findes her. I modsætning, så har Saxo Bank og andre Danske tjensteudbydere, finanstilsynet som regulerende myndighed.

Manglende beskyttelse af investorer i tilfælde af konkurs

Etoro’s insolvens forsikringspolice er fuldstændig til grin. Dette emne kræver en artikel for sig selv men, kort sagt, skal du ikke regne med at få nogen af dine midler tilbage hvis virksomheden går konkurs. Du kan læse mere om det her

Manglende udvalg af ETF

Jeg er stor fortaler for passiv investering. Derfor, er et bredt udvalg af ETFer et vigtigt kriterie i mit valg af investeringsplatform. Efter jeg oprettede min Etoro konto, var jeg overrasket over at se hvor begrænset deres ETF-udvalg var. De har kun 151 ETFer, man kan handle med. Til sammenligning så har Saxobank et udvalg af over 3000 ETFer.

Manglende gennemsigtighed

På Etoro oplevede jeg manglende gennemsigtighed og tilgængelighed af information tilhørende deres produkter. Vigtige informationer når man handler med ETFer såsom åop, risikoprofil og sammensætning af fonden var ikke til at finde på platformen. Det gør det meget svært for nye investorer at skabe en forståelse for hvad de investerer i. I EU er der krav om udstilling af disse informationer igennem det der hedder en KID. De er ikke til at finde på Etoro. Du kan til gengæld købe amerikanske ETFer som ikke følger EU lovgivning. Jeg forstår faktisk ikke hvordan de slipper afsted med det, og jeg er ikke den eneste.

Større risiko for nye investorer

Det er ret nemt for nye investorer at handle på margin i Etoro. De fleste ny-investorer kan ikke gennemskue forskellen mellem CFDer og aktier og det er med til at øge risikoen for større tab. Hvis du beslutter dig for at handle på Etoro, er det meget vigtigt at have en forståelse af hvad en CFD er og de risici der er involveret i en CFD-handel. Det kan du læse mere om her.

Ingen Aktiesparekonto

På Etoro er der ikke mulighed for oprettelse af aktiesparekonto, dermed mister man muligheden for disse skattebesparelser.

Anbefaling

Min anbefaling er at man kigger på at bruge investeringsplatform såsom Saxobank eller Nordnet der er reguleret af finanstilsynet i Danmark. Prismæssigt, kan vi se at der ikke er meget at vinde ved at bruge Etoro, især når man tager de skattebesparelser fra aktiesparekontoen i betragtning. Etoro opnår en lavere kurtage ved tilføjelse af skjulte gebyrer og ved at bevæge sig uden om EU-lovgivning som er til stede for at beskytte dine interesser.

Del siden med andre!


Gode råd der gør det lettere for nybegyndere at investere.