Alt du skal vide om aktier

En aktie er en aktiv, der repræsenterer et delvis ejerskab af et selskab. Dette giver rettighedshaveren ret til en andel af selskabets aktiver og overskud svarende til hvor mange aktier de ejer.

Selskaber udsteder aktier sådan at de kan skaffe midler til at drive deres forretning. Når man køber aktien, så ejer man en del af selskabet, og oftest får man betalt noget af firmaets indtjening. Med andre ord er en aktionæren nu ejer af det udstedende selskab. Selskabets ejerskab bestemmes af antallet af aktier, en person ejer i forhold til antallet af udestående aktier. For eksempel, lad os sige at Microsoft har 2000 udestående aktier, og en person ejer 1000 aktier, ville denne person eje og kræve 50% af Microsoft’s aktiver og indtjening.

Hvor kan man køber aktier?

Aktier købes og sælges hovedagligt på børser verden over, der findes dog eksempler af aktier som ikke er listede på børser. Aktiehandel på børser I Europa er reguleret for at beskytte investorerne. De fleste online handelsplatform tilbyder at man kan handel med aktier uden at stille for høje krav til investeringserfaring. Det har noget at gøre med at der anses for at være meget mindre risiko i at handle med aktier i sammenligning med måske CFDer eller Futures. Når man handler som detailinvestorer I Danmark så er man dækket af MiFiD II og MiFIR direktiv. Målet med de her direktiver er netop at beskytte detailinvestorerne som dig og mig. Det at vi har direktiver som Mifid 2 og Mifir tilstede mindsker risikoen involveret i investering, især for nye investorer.

Forskellige typer af aktier

Kigger man på aktier kan man opdel dem i to kategorier: vækstaktier og værdiaktier. vækstaktier betragtes som aktier, der har potentiale til at outperforme markedet over tid, mens værdiaktier klassificeres som aktier, der anses for at være billige i forhold til hvad de egentlig er værd og som derfor vil give et godt afkast.

Vækstaktier (Growth)

Vækstaktier findes i store såvel som små virksomheder og de beholder deres status indtil analytikere mener at de har mistet deres vækstpotentiale. Vækstvirksomheder anses som at være en god investering enten fordi man har et produkt som folk mener kommer til at sælge godt, eller fordi virksomheden bliver drevet meget bedre en konkurrenterne.

Værdiaktier (Value)

Værdiaktier er typiske større, mere veletablerede selskaber, der bliver solgt til en pris der er lavere end hvad analytikere mener, at de er værd. For eksempel kan den bogførte værdi af en virksomheds aktie være 25 kr. per aktie, baseret på antallet af udestående aktier divideret med selskabets kapitalisering. Derfor, hvis man ser at aktien bliver solgt for 20 kr. så har man mulighed for at lave en god handel.

Her er nogle eksempler af Danske værdiaktier:

• Danske Bank
• Mærsk
• Carlsberg

Er man interesseret i at investere i værdi aktier er der også mulighed for at gøre det igennem en ETF. Her er nogle eksempler af ETFer der giver dig eksponering til værdiaktier:

• Ishares Edge MSCI World Value Factor UCITS ETF
• Lyxor MSCI EMU Value (DR) UCITS ETF - Dist
• Global Value Factor UCITS ETF (VVAL)

Skal jeg købe vækst eller værdiaktier?

Værdiaktier anses for at have mindre risiko da de oftest findes i større virksomheder som har eksisteret i flere år. Samtidig så er aktieudbytte på værdi aktier oftest større en ved vækst aktier.

Vækstselskaber betaler mindre i aktieudbytte da de gerne vil investere deres indtjening tilbage i virksomheden. Det bedste eksempel af sådan en virksomhed er Amazon. De har til dags dato ikke betalt aktieudbytte. Det vil sige at oftest så vil din afkast kom tilbage i form af en stigende aktiepris i stedet for aktieudbytte. Der er også større risiko involveret i handel med vækstaktier i tilfælde af deres vækst ikke møder investorernes forventningerne.

Pga. den større risiko der er i at eje vækstaktier så forventes der oftest bedre afkast ved at holde på dem. Der findes dog evidens for at værdiaktier klarer sig bedre når markedet ikke har det så godt.

Hvornår skal man købe aktier?

Kigger man historisk, så har investering i aktier givet bedre afkast en de fleste andre investeringer på lang sigt. Eksempelvis så har afkastet på S&P500 i gennemsnit været 9%. Det vil sige, hvis du regner med at have nogen pengene du ikke skal bruge de næste 20 år, kan det være en ide at investerer dem i aktier. Men der kan opstå virkelige lange perioder hvor det netop ikke betaler sig at holde pengene i aktier. Kigger man på perioden fra 1966-1988 så er den gennemsnitlige afkast fra vækst aktier i større virksomheder mindre end det man havde fået ved at stille pengene i banken. Så overvejer du at skulle bruge et større sum penge til eksempelvis at købe hus inden for den nærmeste fremtid, så være meget påpasselig med mængden af penge du investerer i aktier da et fald i deres værdi vil risikere at du har dine penge bundet i meget lang tid.

Tidligere har obligationer været en alternativ for investorer med et kortsigtet investeringsmål. I dag er realiteten desværre at de fleste obligationer giver negativt afkast hvilket gør dem lidt mindre attraktiv som detailinvestorer. Man kan dog stadig opnå afkast af obligationer ved at spekulere på om priserne på dem stiger.

Aktieudbytte og Aktiepris

Der er to måder man kan tjene penge på aktier. Man kan tjene penge på at aktier stiger i værdi eller på aktieudbytte. Ejer du aktier i et selskab har du ret til at det der hedder aktieudbytte, hvis det bliver udelt. Aktieudbytte er en del af firmaets indtjening som bliver udelt til aktiehaverne. Kigger man på en virksomhed som Amazon kan man dog se at de aldrig har udelt aktieudbytte i alle de år de har eksisteret. Vil det så sige at Amazon aktier er en dårlig investering? ikke nødvendigvis da priserne på aktierne er steget. For eksempel var en Amazon aktie 5 Dollar værdi i 1998, idag er de nærmest 2000 Dollar værd. Du havde altså fået 400 gang tilbage det du investeret, det kan man altså godt undvære aktieudbytte for.

Aktie stemmeret

Når man ejer aktier har man ret til at stemme på aktionærmøder. Jo flere aktier du ejer, jo større stemmeret har du. Ejer du nok aktier kan du eksempelvis udnævne selskabets bestyrelse. Bestyrelser er ansvarlige for at drive selskabet på den bedste mulige måde og det gøre de for eksempel ved ansættelse af højkvalificeret direktør eller administrerende direktør. Når man er detailinvestor kan det dog oftest ignoreres da man sjældent sidder med nok aktier til at have en indflydelse på stemmerne.

Aktier i et selskab der går konkurs

Når et listet selskab erklærer sig selv konkurs så kan aktiehaverne have ret til nogen af de aktiver der er tilbage i firmaet. Det er afhængig af hvilken type aktier man ejer. Selve aktien er dog ikke noget værd og kan ikke blive solgt. Oftest vil detail investorer som sidder med på bunden af hierarkiet af dem som skal kompenseres. Dvs. at der ikke er noget at hente fra selskabet når de går konkurs.

Her er den typisk hierarki for hvem der får en bid af kagen når virksomheden går konkurs :

• Pengene som skyldes i skat betales først

• Finansielle enheder som banker og pensionsselskaber

• Andre kreditorer

• Dem der holder på selskabets obligationer

• Aktiehaverne

Fordi aktiehaverne er så langt ned på listen, ender de oftest med at ikke få nogen penge tilbage når selskabet går konkurs.