Aktiesparekonto

Aktiesparekonto er et initiativ som blev gennemført i januar 2019 af den daværende regering. Ideen bagved aktiesparekontoen er at opfordre almindelige borger til at investerere og opnå afkast af deres penge, i stedet for at have dem stående i konti hvor de skaber meget mindre værdi.

Idag er der et indskudsgræse i Aktiesparekontoen på 174.200 DKK som man kan investere for til fordelagtigte skattesatser. På aktiesparekontoen betaler man nemlig 17% i skat i stedet for de 27% eller 42% man ellers normalt vil betale. Oprindeligt så var planen at grænsens skulle hæves årligt med 50.000 sådan at man i 2021 havde et indskudsloft på 200.000. Disse planer er dog ændret og vi er idag landet på et indskudsgrænse i 2026 der hedder 174.200 DKK

Lagerbeskatning

Aktiesparekontoen er beskattet efter lagerprincip. Det betyder at du ikke behøver at sælge dine aktier for at du skal betale skat af dem. Hvis du f.eks. Køber for 50.000 kr aktier og deres værdi stiger til 60.000 kr så skal du så betale 17% skat af de 10.000 profit om du sælger din aktier eller ej. Samtidig kan så ens værditab fremføres til modregning i fremtidige afkast, der er dog ingen garanti for et fremtidigt afkast. Lagerbeskatning ses af mange som en ret dårlig regel og det kan der være flere grunde til. For det første så har du færre penge til at investere fordi du nemlig bliver lagerbeskattet. For det andet kan man ende i en situation hvor man skal sælge sin aktier for at netop betale for lagerbeskatning.

Begrænsninger på aktiesparekonto

Det er ikke alle slags værdipapirer man kan have stående på sin aktiesparekonto. Det skal være værdipapirer, som skattemæssigt behandles som aktier. Tidligere var det en væsentlig begrænsning, at mange udenlandske ETF’er ikke kunne anvendes. I dag er reglerne dog blevet mere fleksible. Man kan nu investere i en lang række udenlandske ETF’er, så længe de fremgår af Skat's positivlise over aktiebaserede investeringsselskaber.

Det betyder, at det i dag er blevet langt nemmere at lave en passiv investeringsstrategi med brede indeksfonde og ETF’er på aktiesparekontoen.Hvis man stadig er interesseret i danske alternativer, kan man også investere i danske indeksfonde som f.eks. Sparinvest.

Hvis du allerede har en som du er glad for kan du slå den op her på vores hjemmeside for at se om den kan være i din aktiesparekonto.

Indskudsloft vs. markedsværdi

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem indskudsloftet og værdien af din aktiesparekonto. Loftet gælder kun for hvor mange penge du må indsætte på kontoen – ikke hvor meget den må være værd. Det betyder, at hvis du f.eks. har indsat op til loftet og dine investeringer efterfølgende stiger i værdi, så må din konto gerne overstige loftet. Du bliver altså ikke begrænset i din gevinst.

Omvendt, hvis værdien af din konto falder, må du kun indskyde op til loftet igen – ikke nødvendigvis op til det oprindelige beløb du har haft investeret.

Hvor åbner jeg en aktiesparekonto ?

Der findes mange banker i Danmark som tilbyder deres kunder en aktiesparekonto. Du kan evt. kontakte din bank og høre nærmere om de tilbyder den service. Bare for at nævne et par stykker :

  • Saxo Bank
  • Danske Bank
  • Nordea
  • Nordnet

Vær dog opmærksom på at i mange tilfælde er der nogen omkostninger ved at oprette sådan en konto, som f.eks. betaling af depot og transaktionsomkostninger ved køb og salg af aktier. Jeg bruger personligt Saxo Bank da man ikke skal betale depot og de har de laveste gebyr for aktiehandel. Vær forsigtig i brug af deres andre tjenester som f.eks. CFD’er da der kan være flere risci forbundet med dem.

Strategi for Aktiesparekonto ?

Det kan godt giv mening at vælge aktier med lidt flere risci og et større upside for at max-ud af den foredalgtigt skattesats på aktiesparekontoen.

Personligt, havde jeg selv oprettet en aktiesparekonto da det blev gjort tilgængelig. Min strategi gik ud på at have 80% passive investering og 20% aktier med lidt større risikopræmie ( dvs. aktier hvor der er lidt større risiko men mulighed for større afkast). Den bagvedliggende ide ved strategien var at få mere gavn af de fordelagtige skattesatser ved at være lidt mere risikovillig.