NyInvestor

Passiv Investering og ETF’ere

August 18, 2019

Passiv Invistering

Passiv Investering og ETF’ere

I denne artikel kommer vi til at snakke lidt om passiv investeringer og ETF’ere ( exchange traded funds) der fungerer som et redskab for passiv investering.

Hvad er passiv investering ?

Passiv investering er det man kalder en typisk “buy and hold” strategi. Man køber aktier med en langtidsudsigt, i stedet for at købe og sælge over en kortere tidsperiode.

Hvorfor passiv investering ?

Mennesker er ofte dårlige til at vælge aktier, og den gennemsnitlige person vil typisk underpræstere markedet. Det samme er desværre også tilfældet for den erfarne investor. Det skyldes bl.a. At markedet er ekstremt effektiv i prissætning af værdipapirer, og at mennesker såvel som fondsforvaltere har ret dårlige track records i diversificering af porteføljer. Eksempelvis ejer 8/10 danske private investorer kun 1 til 2 aktier og det er med til at minimere deres chance for at opnå afkast.

Princeton Universitetsprofessor Burton Malkiel er berømt for at sige at en abe med bind for øjnene ville kunne kaste en dart-pil på en liste af aktier og ende med en bedre portefølje end de fleste fondsforvaltere.

Men nu skal du ikke gå ud og finde dig en abe! Der findes lettere måder hvorpå man kan opnå en diversificeret portefølje. En af måderne er igennem det man kalder exchange-traded-funds. ETF’er fungerer som en samling af værdipapir fra bestemte sektorer som så sælges til investorer i form af aktier. Måske den bedst kendte ETF, Vanguards’ S&P 500, er en samling af 500 af de største firmaer som er listed på New York Stock Exchange.

Blot for at nævne andre eksempler af ETF’ere:

  • Lyxor UCITS ETF MSCI India ( Samling af værdipapirer fra Indien )
  • IShares MSCI Brazil UCITS ETF ( Samling af værdipapirer fra Brasilien)
  • Sparindex - INDEX OMX C25 KL ( Samling af værdipapirer fra Danmark og velegnet til aktiesparekonto )

Det der også er smart ved ETF’ere er at, fordi de er passivt styret er der typisk lavere omkostninger og bedre afkast en traditionel investeringsfonde hvor flere personer aktivt køber og sælger for dine penge.

Hvad skal man kigge efter når man handler med ETF’ere ?

Hvis du har tænkt dig at invistere i ETF’ere er der et par ting du evt. kan kigge efter, såsom ÅOP og KID.

ÅOP

ÅOP står for års omkostninger i procent og det er et beløb man betaler for administration af ETFen. Hold øje med ETFens ÅOP da der findes flere ETF’er som er baseret på samme index men til forskellige priser, og der kan man til fordel vælge den billigste. Der findes også ETF’ere med negativ ÅOP dvs. at man bliver betalt for ens investering. Dem kan man dog ikke købe i Europa på nuværende tidspunkt.

Key Information Document (KID)

I Januar 2018 blev der i EU vedtaget PRIIPS som er en lov der bl.a. kræver at ETF’ere følges af en Key Information Document. Key Information Document (KID) indeholder alt muligt fakta om ETFen som f.eks. tidligere afkast og hvilken slags aktier der udgør ETFen. Så hvis man vil se hvilke firmaer eller obligationer der er købt for i procentandel så kan man kigge på KID. Hvis i har forsøgt at købe ETF’er fra USA, og det ikke er lykkedes er det højst sandsynligt fordi de ikke overholder PRIIPS.

Beskatning

Man skal være opmærksom på at ETF’ere også er beskattet efter lagerprincip. Det betyder at du ikke behøver at sælge dine aktier for at du skal betale skat af dem. I min artikel om aktiesparekontoen går jeg lidt mere ind i detaljerne omkring lagerbeskatning.

Hvor kan jeg handle med ETFer?

De fleste handelsplatform tilbyder at man kan handle med ETFer.

Del siden med andre!


Gode råd der gør det lettere for nybegyndere at investere.