NyInvestor

Alt du skal vide om Aktiesparekontoen

August 02, 2019

Aktiesparekonto

Aktiesparekonto er et initiativ som blev gennemført i januar 2019 af den daværende regering. Ideen bagved aktiesparekontoen er at opfordre almindelige borger til at investerere og opnå afkast af deres penge, i stedet for at have dem stående i konti hvor de skaber meget mindre værdi.

Aktiesparekontoen er en konto med en grænse på 100.000 kr som man kan investere af til fordelagtigte skattesatser. På aktiesparekontoen betaler man nemlig 17% i skat i stedet for de 27% eller 42% man ellers normalt vil betale. Regering har planlagt at 50.000 kr grænsen hæves med 50.000 kr om året indtil 2021 hvor den så stopper ved 200.000 kr.

Lagerbeskatning

Aktiesparekontoen er beskattet efter lagerprincip. Det betyder at du ikke behøver at sælge dine aktier for at du skal betale skat af dem. Hvis du f.eks. Køber for 50.000 kr aktier og deres værdi stiger til 60.000 kr så skal du så betale 17% skat af de 10.000 profit om du sælger din aktier eller ej. Samtidig kan så ens værditab fremføres til modregning i fremtidige afkast, der er dog ingen garanti for et fremtidigt afkast. Lagerbeskatning ses af mange som en ret dårlig regel og det kan der være flere grunde til. For det første så har du færre penge til at investere for og for det andet kan man ende i en situation hvor man skal sælge sin aktier for at netop betale for lagerbeskatning.

Begrænsninger på aktiesparekonto

Det er ikke alle slags værdipapirer man kan have stående på sin aktiesparekonto, det skal være værdipapirer som skattemæssigt behandles som aktier. Det udelukker muligheden for at investerere i nogen udenlandske ETF’er. Hvis man dog stadig er interesseret i passiv investering har man dog mulighed for at købe sig ind i danske indeksfonde som f.eks sparinvest. På Skat’s hjemmeside kan du finde en liste over de ETFer du kan investere i igennem din aktiesparekonto (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber).

Hvor åbner jeg en aktiesparekonto ?

Der findes mange banker i Danmark som tilbyder deres kunder en aktiesparekonto. Du kan evt. kontakte din bank og høre nærmere om de tilbyder den service. Bare for at nævne et par stykker :

  • Saxo Bank
  • Danske Bank
  • Nordea

Vær dog opmærksom på at i mange tilfælde er der nogen omkostninger ved at oprette sådan en konto, som f.eks. betaling af depot og transaktionsomkostninger ved køb og salg af aktier. Jeg bruger personligt Saxo Bank da man ikke skal betale depot og de har de laveste gebyr for aktiehandel. Vær forsigtig i brug af deres andre tjenester som f.eks. CFD’er da folk oftest taber penge på det.

Hvad er min personlige erfaring med aktiesparekontoen ?

Jeg har selv oprettet en aktiesparekonto da det blev gjort tilgængelig. Jeg havde en strategi der gik ud på at have 80% passive investering og 20% aktier med lidt større risikopræmie ( dvs. aktier hvor der er lidt større risiko men mulighed for større afkast). Den bagvedliggende ide ved strategien var at få mere gavn af de fordelagtige skattesatser ved at være lidt mere risikovillig.

Mine aktiv-investeringer, dvs. aktierne jeg købt med et større risikopræmie har haft en negativ afkast på 37%, mine passive investeringer har haft et positivt afkast på 6%. Man kan så sige at heldigvis udgør passive investeringer en meget større del af min konto, men det illustrerer risikoen ved at investere i individuelle aktier.

Del siden med andre!


Gode råd der gør det lettere for nybegyndere at investere.